Kirkeliv
Der er kirker i både Storring og Stjær. Vi er et landsogn med fastboende præst med familie, bosat i præstegården i Storring. Præstegårdshaven i Storring (2,7 ha.) er en bevaringsværdig park omsluttet af en fredet stensætning og med offentlig adgang via stier til præstegårdsskovene. Haven danner ramme om mange aktiviteter, bla. gudstjenester og sommermøder, som årligt gæstes af flere tusinde mennesker. Kirken udbyder mange kirkelige og kulturelle aktiviteter på tværs af alder og sociale forskelle, f.eks.: samtaler, undervisning, kor, foredrag, babysalmesang, strikkecafé, mændenes morgenmad, koncerter mv. Læs mere om alle aktiviteterne her.