Trafik & Transport
Mange veje fører til Stjær og man kommer nemt til fællesskabet i Stjær og derfra ud i verden.
Motorvej
Stjær har med en central placering i Østjylland kort afstand til både E45 (6,2km) og Herningmotorvejen (4,2km). Begge motorveje kan nåes på 6 til 8 minutter fra Stjær.
Byer
Placeret i et smørhul mellem Skanderborg, Aarhus og Silkeborg er der ikke langt fra den landlige idyl med fred, ro og natur til de større byers muligheder og de mange arbejdspladser i midt- og østjylland.
Den centrale placering, det gode fællesskab og landsbyens andre fordele gør Stjær til et attraktivt alternativ til et hus i Skanderborg, Aarhus eller Silkeborg.
By | Afstand | Ca. tid |
---|---|---|
Galten | 6km | 8 min. |
Hørning | 7km | 10 min. |
Skanderborg | 12km | 15 min. |
Aarhus C | 18km | 19 min. |
Silkeborg | 29km | 22 min. |
Horsens | 37km | 30 min. |
Randers | 47km | 40 min. |
Herning | 72km | 44 min. |
Viborg | 65km | 50 min. |
Odense | 131km | 1:26 timer |
København | 293km | 2:40 til 3:30 timer |
Hamburg | 323km | 2:50 til 4:00 timer |
Fly & Færger
Hvis du vil lidt længere ud i verden, så er der både fly og færger klar til at fragte dig i max. 1 times køreafstand fra Stjær.
Videre ud i verden | Afstand | Ca. tid |
---|---|---|
Aarhus Airport | 59km | 40 min. |
Midtjyllands Airport | 65km | 50 min. |
Billund Lufthavn | 82km | 56 min. |
Samsø Færgen ved Dokk1 | 19km | 20 min. |
Molslinien til Sjælland | 20km | 23 min. |
Samsø Færgen i Hou | 37km | 37 min. |
Stena Line til Halmstad (Sverige) fra Grenå | 81km | 59 min. |
Bus & Flextrafik
Den offentlige transport til og fra Stjær varetages af Midttrafik.
Rute 309
Rute 309 fra Midttrafik kører på hverdage på ruten Galten / Skanderborg med flere stop i Stjær og 12 til 13 afgange pr. dage i hver retning. I weekender kører den som Flexbus.
Der er forbindelse fra rute 309 til rute 200 mod Aarhus på stoppestedet ved Virringvej/Stilling Landevej.
Rute 453
Rute 453 kører på hverdage om eftermiddagen ml. Stjærskolen og Skovbyskolen.
Flextur & Plustur
Derudover kan man benytte også benytte Flextrafik i form af Flexture og Plusture, detaljer ses her: Midttrafik Flextrafik
Plusture kan planlægges og købes via Rejseplanen.
GoMore, Facebook
Er man i bekneb for transport, så vil det ofte (altid?) være muligt at finde en hjælpsom sjæl på Facebook-gruppen "Borgere i Storring/Stjær"
Eller man kan forsøge sig på GoMore, hvor der også kan være ture til/fra Stjær.
Cykel
Sidst, men ikke mindst. Så er Stjær en cykelby med mange gode ruter.
Ift. transportruter, så er der cykelsti til Silkeborgvej ved Skovby og videre derfra til Galten / Aarhus.
Værd at nævne er også den "sceniske" rute over Tåstrupvej, forbi Aarhus Aadal Glof Club og videre langs Årslev Engsø og Brabrand Sø.