Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

Vinaften i Stjær

Tirsdag den 8. november 2005. kan byens borgere godt få sat kryds i kalenderen. Der vil Dagli`Brugsen afholde vinaften i forsamlingshuset. Aftenens tema er ikke helt på plads endnu, men I kan trygt regne med at det bliver en spændende og underholdende aften.

Aftenens vinguide er Klaus Prüfer. Han er uddannet Vindocent, forfatter, uddannet kok, og indehaver af "Den Jyske Vinskole", som har til huse i Kolind på Djursland. Klaus Prüfer er "garant" for en rigtig god aften, hvor der vil blive masser af muligheder for gode smagsoplevelser, samt en masse information om vin og mad.

Billetsalget starter onsdag den 26. oktober, og koster 75,00 kr. pr. stk.

Efter vinsmagningen vil Dagli`Brugsen Stjær være vært med en lækker osteanretning, og der vil også være mulighed for at gøre nogle rigtige gode køb af aftenens vine. Vi håber meget at byens borgere vil være med til at starte en "ny tradition" op i Stjær.

Arne Mogensen
Uddeler