Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

Trille og Trolle kommer til Stjær

Håndbold for de 2-5 årige

Stjær Boldklubs Håndboldafdeling og JHF kreds 5 inviterer til Trille og Trolle dag i Stjærhallen fredag den 28. november kl. 15.30-16.30, hvor JHF´s konsulent Anna Heide vil komme og præsentere et af Dansk Håndbold Forbunds nye tiltag.

Trille og Trolle er for de 2-5 årige børn og deres forældre og er tilrettelagt sådan, at både børn og forældre kan hygge sig og være aktive sammen om en fælles idræt. Vi vil i Stjær Boldklub også meget gerne give områdets yngste og deres forældre en mulighed for at deltage i dette rigtig gode initiativ, som Dansk Håndbold Forbund har taget, og som vi ved har været en kæmpe succes i andre foreninger.

**Vi ses i Stjærhallen.