Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Stjærskolens Melodi Grandprix

Stjærskolen emmede af spænding og sommerfuglene fløj flittigt omkring i alles maver. Duften på skolen bar fra morgenstunden præg af diverse hårprodukter og parfumer mens der også sås en usædvanlig mængde perler og pallietter på skolens område.

Endelig lød startskuddet til det store show. Under hede rytmer blev de 3 konferenciers præsenteret. Det var tre kendte navne, der i dagens anledning var hentet hjem fra udlandet: Christina Aguilera, Kim Larsen og Jennifer Lopez.
Der var hele 13 numre på programmet, der spændte vidt lige fra den bløde pop, over hip hop og til den lidt hårdere rock, fælles for samtlige indslag var dog, at alle tekster var forfattet af eleverne selv. Teksterne var vidt forskellige og handlede om alt lige fra golfdrømme og kålspisning til alkohol og kærlighed.


Dommerne bestod af en blanding af skolens elever, lærere og voksne udenfor skolen. En af de meget kompetente dommere: Claus Kolling, vikar i 2. og 3. klasse og herre i eget band, udtalte allerede efter de første to numre, at han var meget urolig for, om det i det hele taget var muligt at give de forskellige numre points nok.

Hele showet var sat meget professionelt op og blev sendt live på storskærm, så også de bageste publikummer kunne se de store talenter udfolde sig på scenen. Ind imellem de mange musiknumre blev der spillet pausemusik og de tre fantastiske værter satte en fødselsdagssang i gang fordi Mette fra 8. klasse fyldte år.

Koncentrationen var stor blandt de utrolig talentfulde musikere og sangere, og spændingen var stor til det sidste. Efter en velfortjent pause var det Camilla og Elisas (9.kl) med band, sang et nummer af ”All Saints”. Efter et stormende bifald var det de fire dommerbordes tur til at overtage scenen og give points til de mange talenter. ”Sommerdag i Stjær” fremført af Partybanden (4. klasse) lagde sig i spidsen fra starten og det blev også dem, der gik hen og vandt 1. pladsen ved årets melodi grand prix.


Vinderne blev:

  1. pladsen: ”Sommerdag i Stjær” fremført af ”Partybanden” - 4. klasse
  2. pladsen: ”Golfdrømme” fremført af ”Knock Out Kids” - 5. klasse
  3. pladsen: ”Alkohol er dårligt” fremført af ”The Alkohol Team” - 3.a

Desuden blev den berømte ”Talentpris” uddelt. I år gik den til ”The alkohol team”.

Dagen sluttede på ægte grandprix maner med at ”Partyband” med sangerne Camilla S., Tenna og Caroline sang deres sang for hele skolen flot akkomponeret af Kasper på klaver, Sune, Joachim og Thor på bas, Rasmus på trommer og Astrid, Iben, Malene, Jonas og Dan på keyboard.

Her ses den samlede resultatoversigt: