Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Stjær Vandværk søger kasserer

Som nævnt i seneste nummer af Stjær Avis søger Stjær Vandværk ny kasserer. Vi har indtil nu ikke modtaget nogen ansøgninger - og det er jo lidt kedeligt.

Hvorfor?

Jo, for hvis vi ikke får en ny kasserer bliver vi jo nødt til at betale et bureau for at føre regnskabet, og det vil alt andet lige komme til at koste væsentligt mere end vores nuværende løsning. Så hvis der ikke "dukker" ansøgninger op i den nærmeste fremtid, må jeg forberede alle vandværkets forbrugere på, at der vil ske en stigning i den faste afgift, for der er jo kun "os allesammen" til at betale for udarbejdelse af regnskabet.

Hvis nogen alligevel sidder og tænker, "det kunne jeg da godt klare", så kontakt Bent Skovsende på tlf. 8695 0478 eller på email bent@skovsende.dk.

Vi ønsker alle et rigtigt glædeligt nytår.