Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Stjær drenge tæt på overraskelse

Drengene årgang 1993 fra Stjær Boldklubs håndboldafd. er på vej mod den helt store overraskelse ved verdens største håndboldstævne Partille Cup i Gøteborg. Holdet skal besejre Önnereds HK 1 fra Sverige i den alt afgørende kamp, om pladsen i A-slutspillet og lykkes dette har drengene leveret et meget flot resultat, da holdet har været i en særdeles stærk pulje, med bl.a. Dukla, Prag og Malmø PH.

Også pigerne årgang 1995 har en mulighed for at nå A-slutspillet, men de kan desværre ikke selv afgøre om de når så langt, da de er afhængige af hvordan det går de andre hold i puljen. I pigerne årgang 1990 er der også spænding om hvem der når A-slutspillet. Tre hold ligger lige og heri blandt Stjær, kravet til holdet er dog at de to sidste puljekampe skal vindes hvis man vil i A-slutspillet, men det ser noget ud for Stjær da de bl.a. skal møde rækkens nr. 1. De to sidste Stjær hold der er med i Sverige piger årgang 1993 og årgang 1991 er begge klar til B-slutspillet. Slutspils kampene begynder lørdag morgen og hele stævnet slutter i løbet af søndagen med finalerne. Sidst på søndagen ventes holdene igen at være hjemme i Stjær

Der er dog også blevet tid til andet end at spille håndbold bl.a . har alle været en tur i svømmehallen og besøgt Nordens største forlystelsespark Liseberg.

Deltagerantallet er i år noget helt oppe på 14.000 der kommer fra 50 nationer, hvilket er det største antal nogensinde.