Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Skanderborg Festival 2010

I år er det jubilæums år, det er 10 gang Stjær Boldklub har standplads på Skanderborg Festival. Festivalen er i år fra onsdag d. 4. til søndag d. 8.

Menuen er som sidst boller i karry og paprikakylling, samt morgenmad fredag, lørdag og søndag, og igen i år er vi placeret inden for hegnet. At vi er indenfor betyder, at vi er nødt til at holde alle vagter nede på 5 personer, idet boldklubben ikke kan påkræve flere dagsbilletter fra festivalledelsen. Dette giver en travl vagt til alle hold, hvorfor man skal være forberedt på nogle hektiske timer i boden, hvor godt samarbejde er en nødvendighed.

Dette betyder til gengæld så også, at nogle vagter måske er mere attraktive end andre, hvorfor morgenvagten fredag, lørdag og søndag kun bemandes af folk, der tager flere vagter på andre tidspunkter af døgnet. Alle vagter skal naturligvis besættes af folk over 18 år i ædru tilstand. Så holdene, der møder ind senere på dagen, skal - trods deltagelse i festivalen i dagtimerne – undgå indtagelse af alkohol. Vi håber naturligvis på stor opbakning. Oplevelsen er sjov, og overskuddet går jo stadig til, at vi kan sikre vores unge spillere gode oplevelser i fremtiden.

Det ville være dejligt hvis vi kunne få nok ”frivillige” tilmeldinger således vi ikke igen skal ringe rundt for at få vagterne besat. Vær med og få en sjov og hyggelig oplevelse med alle bodens gæster, også selv om det er på de sene tider af døgnet!!

Arbejdet består i servering og salg over disken, dels morgenkomplet med kaffe/juice samt rundstykker, rugbrød og pålæg, dels de førnævnte varme retter.
Kødet leveres færdigt fra slagteren, men skal naturligvis varmes, ligesom der skal koges ris.
Ansvarlige fra boldklubben er tilstede eller kan tilkaldes under hele vagtperioden.
Transport fra Stjær til Skanderborg skal I selv sørge for. Der kan evt. aftales samkørsel med de andre fra vagtholdet.
Standen er samme sted som sidste år, nærmere beskrivelser følger senere.
Mødetid ved standen er 15 minutter før vagt, bortset fra morgenvagterne, hvor man af hensyn til brygning af kaffe møder en halv time før.

Klik for download af tilmeldingsskema (PDF)

Tilmelding må meget gerne ske allerede nu ved aflevering af udfyldt tilmeldingsskema til:

Der må gerne afkrydses flere vagter og alternative tidspunkter.
Så snart vagtplanen er på plads gives der besked til de involverede.