Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Skanderborg Festival 2006

SKANDERBORG FESTIVAL - CAFE STJÆRNE

Igen i år har Stjær Boldklub fået tildelt en standplads ved årets Skanderborg Festival, der løber fra 9. til 13. august, og vi skal derfor bruge en store skare frivillige til bemanding af denne. Arbejdet består af salg af morgenmad samt pasta m/kødsovs.

Klik her for Vagtplan - Skanderborg Festival 2006 (PDF)

Morgenmaden skal placeres på platter, pastaen skal koges, og kødsovsen, der er færdiglavet, skal varmes. Derudover skal boden naturligvis fremstå præsentabel. Overskuddet fra boden går ubeskåret til Stjær Boldklubs rejsepulje, altså til stævnedeltagelse og rejseoplevelser for klubbens ungdom. Det er et både hyggeligt og sjovt arbejde, hvor man ofte får sig et godt og billigt grin. Med udsigten til at møde en masse søde, morsomme, vittige, småfulde, meget fulde, halvplatte, glade, charmerende, knap så charmerende og ikke mindst sultne festivalgængere, håber vi, at du har fået lyst til yde nogle timers arbejde, og dermed støtte ungdomsarbejdet i boldklubben.

Nogle vagter kræver højere bemanding end andre, fra 5 til 8 personer afhængig af tidspunkt, og der vil på hver vagt være ansvarlige fra boldklubben til stede.

Mødetiden er 15 min. før vagtstart, bortset fra morgenvagterne.

Send en mail eller ring med ønske om vagttidspunkt(er) og eventuelle alternative ønsker til:

Så snart vagtplanen er færdig, modtager du den endelige plan med oplysning om kørselsvejledning m.m.

Stjær Boldklub, og klubbens børne- og ungdomsspillere, takker for hjælpen !!!