Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Opråb fra sportsfestudvalget

OPRÅB TIL ALLE BORGERE I STJÆR OG STORRING

Vi er et lille hårdtarbejdende sportsfestudvalg der nu tæller 4 kvinder tilbage, som hermed ser os nødsaget til at lave et opråb til alle borgere i Stjær og Storring der synes at Stjær Sportsfest er noget der skal fortsætte????

I så fald er det først og fremmest nødvendigt at få besat 2 vigtige tovholdertjanser nemlig:

  1. En person der er ansvarlig for lørdagsfesten med hvad det indebærer indenfor festrammen, musik, mad, bordpynt/dækning, underholdning eller andre indslag (vi sørger dog for bemanding i bar/døren)
    • En person der er ansvarlig for lukke/slukke vagter i det store telt med hvad det indebærer af ”pakke” baren ned, folk ud af teltet til lukketid, el, varme lukkes

**Ovenstående 2 poster skal besættes først inden vi kan arbejde videre med en sportsfest anno 2013 så derfor håber vi du vil give det en tanke, tale med din nabo og tænke over hvad det betyder for en by som Stjær hvis der ikke bliver sportsfest som den samlende aktivitet i lokalområdet der giver liv og sammenhold. KOM UD AF BUSKEN!** Udvalget påtager sig al planlægning af øvrige del af sportsfesten, de mange praktiske opgaver med telt, boder, vogne, containere, økonomien, aktiviteter men behøver selvfølgelig også hjælp som vanlig hertil og der er mange som har allerede meldt sig klar til endnu en tørn indenfor et område her.

Vi har brug for flere hænder og ideer og hører derfor også gerne fra alle der har lyst at melde ind med noget: børneaktiviteter, hoppepuder, indkøb, banko, brunch, familieunderholdning og meget andet.

Meld nu ind til os inden 15.januar 2013 hvorefter vi holder næste møde hvorvidt vi kan gå videre med en sportsfest sommeren 2013!!!!!

Kontakt: Bente Thing Holm
Mail: mail@karstenholm.dk
Tlf : 22772117

Venlig hilsen
Sportsfestudvalget: Linda Jørgensen, Connie Madsen, Shila Clausen og Bente Thing Holm