Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Oplevelsestur til Karpenhøj

Igen i år, lørdag den 25. september til søndag den 26. september, har håndboldafdelingen arrangeret en tur for alle ungdomsspillerne, lilleputter til og med junior, til Karpenhøj ved Fuglsø Centret på Mols. Som noget nyt deltager vores dameseniorer i samme arrangement fra fredag den 24. september til lørdag den 25. september.

Vi har gennem DGI tilmeldt os en weekend med en overnatning. Overnatningen foregår enten udendørs i samertelte eller shelters. Kun ved rigtig dårlig vejr overnattes i DGI`s renoverede gård Karpenhøj. Maden skal vi selv lave, ligesom oprydning foretages af os. Der vil blive arrangeret en del udendørs aktiviteter under DGI´s erfarne instruktører, hvor formålet er, at opholde sig i og lære færdigheder om færdsel i naturen, gennemleve fysiske udfordringer her, etablere holdsamarbejde ved de enkelte øvelser samt opnå social samvær aldersgrupperne imellem.

Aktiviteterne består bla. af kajakroning, træklatring, moutainbike, øksekastning, o-løb etc., alt arrangeret som adventurerace.

Klubben regner med stor tilmelding, idet turen også skal ses som et led i opstarten af den nye sæson – en rigtig rystesammentur.