Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Nattergaletur til Taastrup Sø

Onsdag d. 23. maj 2012 kl. 20.30 - ca. 23 er der Nattergaletur til Taastrup Sø.

Start på P-plads ved Stjærskolen. Turen går til bakken ved Stenskoven, hvorfra der er en fin udsigt over Tåstrup Sø, og hvor nattergalen vil synge. Medbragt kaffe nydes sammen med udsigten og medens nattergalen ”underholder”. Der er også mulighed for græshoppesanger, rørhøg m.m. Der vil blive orienteret om arbejdet med sti og fugletårn ved søen.

Vi går de ca. 1,5 km til Stenskoven fra Stjær, hvorfor turen ikke er egnet for gangbesværede. Det er en god ide at medbringe noget at sidde på, da vi tager ophold ved søen en times tid. Turen afsluttes ved søen ca. kl. 23

Alle er velkommen og turen er gratis. Der skal ikke foretages tilmelding. Turleder og yderligere info: Peter Lange (DOF Østjylland) tlf. 8695 0341 og Hans Gravsholt (DN Skanderborg), tlf. 8695 4155.