Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Gymnastiksæsonen for 2012 – 2013

Nu er gymnastikafdelingen klar med programmet for 2012 – 2013.
Vi byder på et alsidigt program for store og små med en masse som er kendt fra tidligere, men også nye tiltag. Læs mere om træningstider, instruktører og priser for voksen/barn, spillopper, halfræs, dans og spring, styrke og kondition, cirkeltræning step og ropeskipping på klubbens hjemmeside.

Som mange sikkert ved venter Karen, der plejer at have mandags-step på skolen, barn. Heldigvis har Karin Milling tilbudt at tage hendes hold. Det bliver dog flyttet til hallen (fra 19.00 – 20.00), samtidig med step, er der ropeskipping i den anden ende af hallen.
Begge tilbud er glimrende opvarmning til håndboldtræningen, der starter kl. 20.00 for damesenior.

Tilmeldingen og betaling foregår som vanligt via klubbens hjemmeside.

Vel mødt!
Mvh Gymnastikudvalget