Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Fælles Fodslaw i Storring og Stjær (2005-10)

Fælles Fodslaw i Storring og Stjær lørdag den 12. november kl. 12-18.

Under overskriften: Kom og vær med til at præge vores fælles fremtid, inviterer Stjær Boldklub og Stjær Sogns Borgerforening, borgere i Storring og Stjær, til en spændende dag i Stjær Forsamlingshus.

Lokalsamfundsdagen er et led i et projekt om nærdemokrati og borgerinddragelse, der er betalt af Indenrigsministeriets landdistriktspulje. De andre ”projektlandsbyer”: Voerladegård og Alken, holder deres lokalsamfunds arrangementer henholdsvis onsdag den 2. november kl. 19 i Voerladegård Forsamlingshus og lørdag den 5. november kl. 13-18 i Alken Mejeri.

Alle interesserede er velkomne. Folk udefra er velkomne som observatører

Klik her for program i PDF format: Fælles Fodslaw i Storring og Stjær (PDF - 320 KB)

Formålet med dagen i Stjær Forsamlingshus er, at vi skal kende hinanden og styrke hinanden – så vi kan finde frem til den bedste måde, at arbejde sammen på, om vores områdes udvikling, i den nye storkommune. Vi har indbudt en historiefortæller, en samfundsforsker og en garvet landdistriktsudvikler, til at fortælle os om vore rødder, både de lokale og dem vi har fælles med de andre kommuner i Skanderborg Storkommune, der i udstrækning næsten ligner det tidligere Skanderborg Ryttergods.

Samfundsforskeren vil opstille 3 fremtids scenarier:

  1. Stjær som fritidsfællesskab
    • Stjær som økonomisk fællesskab (satsning på erhvervsudvikling og samarbejde mellem erhvervs- og kulturliv)
      • Stjær som ren og skær bosætningsby (Læs Storring-Stjær)

Vi skal selv medvirke aktivt. Begge byers grupper, institutioner, foreninger, lav og råd - skal præsentere sig selv, deres drømme og fremtidige ønsker. Landdistriktsudvikleren vil føre os igennem dagen og øse af sin viden og erfaring undervejs. Dagen vil byde på lærdom, grin, givende samvær og en lækker frokost.

Tilmelding inden 8. november på e-mail: fodslaw@stjaer.net eller 8695 0825.

Venlig hilsen Stjær Boldklub og Stjær Sogns Borgerforening.