Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

BUSK gudstjeneste i Stjær kirke

Jeg vil gerne gøre opmærksom på BUSK gudstjeneste kl. 14.00 i Stjær kirke, søndag 31. Oktober 2004! Sammen med KFUM spejderne og Børneklubben i Stjær laver vi en lidt anderledes gudstjeneste for hele familien!

BUSK står for Børn Unge Sogn Kirke, det er et årligt tilbagevende folkekirkeligt projekt, hvert år sidste søndag i oktober, hvor der sættes fokus på børn og unge i kirken.

Der er en mangeårig tradition for her i Stjær at jeg sammen med KFUM spejderne og Børneklubben laver en gudstjeneste der i særliggrad er henvendt til børn, ligesom børnene selv medvirker på forskellig måde i gudstjenesten. I år er temaet for gudstjenesten Tålmodighed!

Venlig hilsen,
Carsten Marvig