Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Anden sejr i træk for Stjær

I onsdags spillede Stjærs håndboldherrer udekamp mod TST, Tilst. Stjær lagde igen skidt ud fra start. Forsvaret var ikke helt tændt fra begyndelsen og i angrebet kneb det med at komme til fornuftige afslutnínger. Da der var spillet 7 minutter var Stjær bagud med 3-5. Men derefter begyndte Stjær at tage godt fra i forsvaret, hvilket gav nogle nemme kontra mål. Det knækkede TST lidt og Stjær fik derefter mere gang i angreb. Stjær fik på kort tid hentet TST's føring og holdt dem på afstand resten af halv-legen. Stillingen ved pausen var 11-6 til Stjær. Efter pausen fortsatte Stjær det flotte spil. Men efter 5 minutter fik Stjær problemer i angrebet og TST fik nogle nemme mål i den anden ende. Efter et kvarter i 2. halvleg var Stjærs føring skrumpet til 3 mål. Men Stjær fik igen gang i forsvaret, hvor der faktisk blev lukket helt af. TST fik kun lov til at score på straffe resten af kampen, og Stjær kunne fejre deres anden sejr i træk med slutstillingen 22-17.

Stjær ligger nu nummer 1 i deres række og har gode muligheder for kvalificere sig til DM.

Næste kamp for Stjær er på udebane mod Lyseng. Kampen bliver spillet torsdag den 3. juni kl. 20:00 i Rundhøjhallen.