Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Aktiviteter i Skanderborg kommune

Nu er aktivitetsportalen www.detskeriskanderborg.dk i luften.

Fagsekretariatet for Kultur og Fritid (Skanderborg Kommune) m.fl. har i et stykke tid arbejdet på at etablere en digital kalender, som omfatter alle mulige aktiviteter i kommunen.

Det er tanken, at man som arrangør selv skal lægge sine aktiviteter ind på kalenderen, og at man derfor rekvirer nogle koder, som også er en slags digital signatur for arrangøren. Så vises alle planlagte aktiviteter og arrangementer dag for dag i en kalender - uanset, hvem der har tastet ind. Arrangementerne sorteres efter typen af aktivitet - er det foredrag, en guidet tur, et sportsarragement eller noget andet, som man leder efter?

Systemet er søgt gjort så enkelt og selvforklarende som muligt - det handler om hurtig og nem adgang til information. Hen ad vejen vil vi, som det lader sig gøre, opsamle erfaringer og lave forbedringer. Udgangspunktet for www.detskeriskanderborg.dk er en bearbejdning af en idé, som blev udviklet i den gamle Ry Kommune af bl.a. museer, turisme og kultursamvirke. Grundidéen er den samme - det skal være gratis, og det er brugerne selv, der styrer begivenhederne.

En af de spændende faciliteter ved www.detskeriskanderborg.dk er en mulighed for, at man kan indtaste sine aktiviteter ét sted, men få dem vist flere steder i samme skikkelse. Det kræver lidt teknik, og der skal udvikles på idéen, men f.eks. kan kommunens museer få vist aktiviteter fra www.detskeriskanderborg.dk på egne aktivitetskalendere på egne hjemmesider.

Ved Kultur og Fritid håber vi meget, at I tager godt imod tilbuddet.

God fornøjelse, på forhånd tak og med venlig hilsen

Jesper Simonsen
Chefkonsulent
Fagsekretariatet for Kultur og Fritid,
Skanderborg Kommune

Tlf. 8794 7812
Email: jesper.simonsen@skanderborg.dk