Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Den store Stjær-skat

Den store Stjær-skat var en skat, der blev nedgravet ved Stjær omkring år 1319. Den omfattede ca. 19.000 mønter. Skatten blev fundet og gravet op i 1802.

Slesvig-mønt (fra før 1290)

Billedet her er af en Slesvig-mønt (fra før 1290) fra det store ”Stjær-fund”. Dette var en skat, der blev nedgravet ved Stjær omkring år 1319. Den omfattede ca. 19.000 mønter.

Skatten blev fundet og gravet op i 1802.

Om skatten siges:

...det dårligt overleverede østjyske Stjær-fund, der fremkom 1802, og som må have indeholdt ca. 19.000 mønter, men som i øvrigt vanskeligt lader sig beskrive eller nøjere datere, da kun 103 stykker blev udtaget som prøver til Møntkabinettet på Rosenborg. Resten blev formentlig indsmeltet på Den kgl. Mønt. (iflg. Hauberg – se litteraturliste)
Kong Erik Menved (1286-1319)

19.000 mønter!

De fleste var fra Kong Erik Menveds tid (1286-1319) og mange af dem var af den lødige sjællandske mønt-type tilsyneladende [1]

Det var noget af en formue, der gemte sig i Stjær for 700 år siden:

”.. Et andet Spørgsmaal er, hvad man kunde købe for de forringede danske Penninge i Erik Menveds Tid. Det lader sig af mange Grunde ikke fyldestgørende besvare, men nogle Antydninger kan dog gives. I Haderslev Stadsret er der som Normalpris 1292 opgivet, at en Ørtug Rug koster 10 Ørtug Penninge: det vil rimeligvis sige, at en Skæppe Rug kostede 10 Penninge (eller en Ørtug). Andetsteds forekommer i Slutningen af det 13. Aarhundrede en Ko værdsat til en Mark Penge, en Arbejdshest til fem-seks Mark og en Stridshest til 20 Mark Penge” [2]

Om møntsystemet da:

I "ældste tid", det vil sige fra den tid, vi har optegnelser og overleveringer fra, var en penning lig med en skæppe korn. I Skåne og på Sjælland var 10 penninge lig med en ørtug, medens der i Jylland skulle 12 penninge til en ørtug. På en mark gik der henholdsvis 240 og 288 penninge. Under de følgende konger faldt penningens værdi, og devalueringen skred så hurtigt fremad, at penningens sølvindhold under Valdemar II forrringedes med en trediedel, under Erik Klipping til en femtedel og endnu mere under Erik Menved og Christoffer II.

Først dronning Margrethe (1387-1412) fik sat skik på pengene igen, denne gang efter lybsk standard, efter hvilken en kølnsk mark på ca. 230-240 gr. var lig med 16 skillinge og 192 penninge [3]

Hvem var det mon, der gravede skatten ned? Og hvilken historie ligger der bag den beslutning om at gemme sådan en formue? Det fortæller skattefundene sjældent noget om, men vi formoder, at krig, plyndringer, pest og lign. ofte har været bevæggrunde – og alt det var der nok af i 1300-tallets Danmark.

”...der ligger næsten altid en tragedie bag en skat, der er blevet liggende gemt i Jorden. Årsagerne kan være mange, men menneskeligt set næsten altid sørgelige. Ejeren kan være død for fjendehånd, eller død pludseligt, f.eks. under en rejse, så familien ikke har kunnet få oplysning om gemmestedet for formuen. De frygtelige epidemier, som bortrev så mange i 1300-tallets midte til begyndelsen af 1700-tallet, kan også have medført, at skattes opbevaringssted blev glemt. Det er endelig muligt, at ejermanden simpelt hen ikke har været i stand til at genfinde den nedgravede skat. Huset, hvorunder deri var skjult, er måske brændt, stenen på marken var fjernet, eller det store træ, som man brugte til sigtepunkt, kan være væltet.

Forklaringerne på, at en skat ikke er hentet igen, kan være utallige, men hver eneste gang har det for de pågældende været en katastrofe. Tænk blot, hvis det var betroet gods, for kongen eller anden verdslig eller kirkelig mvndighed, som ikke har kunnet findes - hvem troede på historien om træet? Der har skullet gode talegaver til for at undgå den lurende mistanke om, at pengene var stukket til side til eget brug. Eller købmanden på rejse, der med sig havde en sum penge fra naboen, som skulle nyttiggøres. Hvorledes ville han blive troet, nar han kom hjem uden penge eller varer? Vi skal ikke nu fortabe os i flere eventualiteter, blot gøre os klart, at det, vi kalder værdifuldt historisk eller kulturhistorisk kildemateriale, ja, måske ligefrem umistelige skatte fra fortiden, for datidens pågældende hovedpersoner kan have repræsenteret deres livs tragedie...” [4]

Hvor præcist og hvordan fandt man mon frem til skatten i 1802? Og var der andre grunde til kun at bevare 103 af mønterne i kongens Møntkammer på Rosenborg Slot end den anførte ”dårligt overleverede”? De øvrige ca. 18.900 mønter formodes at være blevet smeltet om i Den kongelige Mønt. Det danske rige var rodet ind i rigeligt meget under Napoleonskrigene, havde lige overstået Slaget på Reden året før - så det skæppede måske lidt i kassen at få tilført sådan en portion ædelmetal til møntslagning.

Udgravningen fandt sted for ”kun” 200 år siden, måske er der nedarvet nogle gode historier om samme begivenhed i de gamle Stjær-familier? Der har nok været nogle tip-tip-oldeforældre involveret i gravearbejdet.

Under alle omstændigheder, skattejagt er altid spændende – og historie er nu en gang én stor skatkiste.

God fornøjelse med evt. videre søgning om Stjær-skatten!
Lise Merete Blüthgen

Litteraturliste & Referencer

[1] Hauberg: 1241-1377. Fra P. Hauberg: Danmarks Myntvæsen og Mynter i Tidsrummet 1241 – 1377, s. 267-285 Myntfund:

Nr. : 26) Stjær, Framlev Herred, Jylland. 1803. Fundet, hvis Mynter formentlig udelukkende ere fra Erik Menved, frembyder Interesse derved, at de sjællandske Mynttyper ere overvejende talrigt tilstede; af dets 17 Typer med 95 Stkr. ere de 12 med 85 Stkr. sjællandske. Det samme viser sig senere gentagne Gange ved de jydske Fund og godtgjør, at Erik Menveds sjællandske Mynt har været noget bedre end hans jydske. Fundet er blevet nedlagt omtrent 1319.

www.gladsaxegymnasium.dk/2/hauberg/hbg3c.htm

[2] www.gladsaxegymnasium.dk/2/galster/hjelmgal.htm

[3] www.gladsaxegymnasium.dk/2/betegn.htm

[4] www.gladsaxegymnasium.dk/2/artikler/jsj1300.htm